Hold og priser

Målsætningen for mini micro hold 

På mini micro niveau arbejdes der mod, at eleven skal kunne ride sikkert i skridt og være tryg ved hesten.

 

Prisen er 275 kr. pr. måned for 30 minutter 1 x ugentligt. 

 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Målsætningen for micro hold 

På begynderniveau arbejdes der mod, at eleven skal kunne ride sikkert i skridt og trav samt kunne ride letridning og enkelte banefigurer. Derudover skal eleven lære:  

  1. At få hesten til at gå fremad ved et let tryk med benene (schenklerne).
  2. At få hesten til at stoppe ved at sætte sig i sadlen, læne sig tilbage og tage et let træk i tøjlen.
  3. At følge hestens bevægelser og takt i skridt og trav.
  4. At holde hænderne korrekt og rolige i skridt og trav.
  5. At holde benene i ro og hælene nede i skridt og trav.
  6. At ride letridning uden at støde hesten i ryggen og uden at hive sig op ved hjælp af tøjlen.
  7. Hvordan man rider banefigurerne skråt igennem, cirkelvolte samt op ad midterlinjen.
  8. At få hesten til at følge banens hovslag i skridt.    

 

Prisen er 395 kr.. pr måned for 45 minutter 1 x ugenligt.

 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Målsætningen for let øvet hold 

På let øvet niveau arbejdes der mod, at eleven skal kunne ride i trav og galop samt vise overgange og voltefigurer. Derudover skal eleven lære:  

  1. At ride letridning på rigtig diagonal uden at hænge i tøjlen.
  2. At kunne skifte diagonalen korrekt ved volteskift under letridning.
  3. At holde hænderne korrekt og i ro, i skridt, trav og galop.
  4. Lave overgange fra trav til skridt samt skridt til stilstand ved at:
    1. Sidde tungt i sadlen.
    2. Stå imod med lårene og samtidig trække let i tøjlen.
  5. At lave overgang fra stilstand til skridt samt skridt til trav ved at trykke med schenklerne lige bag ved gjorden.
  6. Hvordan man laver et galopanspring fra trav på hovslaget.
  7. At følge hestens bevægelser i galop.
  8. At skridt er en 4-taktet bevægelse, at trav er en 2-taktet bevægelse og galop en 3-taktet bevægelse.
  9. At ride følgende voltefigurer i trav:
    1. volte tilbage.
    2. slangegang 2 buer.
    3. slangelinjer.
    4. 12-15 meter volter. 

 

Prisen er 495 kr. pr. måned for 60 minutter 1 x ugenligt.

 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Målsætningen for øvet hold

På øvede hold arbejdes der mod, at eleven skal kunne ride i skridt, trav og galop med korrekt opstilling og kontrol over kroppens bevægelser på bane/hal og i naturen. Derudover skal eleven lære:  

  1. At ride i det lodrette sæde i skridt, trav og galop, hvor eleven sidder afslappet på hesten i sadlens dybeste punkt med schenkler i ro og korrekt leje med let nedtrådt hæl, samt hænder korrekt placeret og i ro. 
  2. At ride i det lette sæde, hvor eleven sidder lænet let fremad ved at bøje sammen i hofterne uden at krumme ryggen samt med et godt knæslut. Balancen skal komme fra eftergivende ankler og knæ og ikke ved at holde fast i man, sadel eller tøjle. 
  3. At ride en hest ind i en parade ved hjælp af den anholdende hjælp. 
  4. At ride en hest ud af en parade ved hjælp af den fremaddrivende hjælp. 
  5. At springe hesten an i korrekt galop på begge volter ved at stille hesten en smule ind i volten, have vægten på indvendige sædeben samt indvendige ben fremme ved gjorden og udvendige ben en håndsbredde bag gjorden. 
  6. At ride sammen med andre på fri volte i ridehuset/ridebanen. 
  7. At ride sammen med andre i naturen. 

 

Prisen er 495 kr. pr. måned for 60 minutter 1 x ugenligt.

 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Målsætningen for voksenhold

På voksenhold arbejdes der mod, at eleven skal kunne ride i skridt, trav og galop med korrekt opstilling og kontrol over kroppens bevægelser på bane/hal og i naturen. Derudover skal eleven lære:  

  1. At ride i det lodrette sæde i skridt, trav og galop, hvor eleven sidder afslappet på hesten i sadlens dybeste punkt med schenkler i ro og korrekt leje med let nedtrådt hæl, samt hænder korrekt placeret og i ro. 
  2. At ride i det lette sæde, hvor eleven sidder lænet let fremad ved at bøje sammen i hofterne uden at krumme ryggen samt med et godt knæslut. Balancen skal komme fra eftergivende ankler og knæ og ikke ved at holde fast i man, sadel eller tøjle. 
  3. At ride en hest ind i en parade ved hjælp af den anholdende hjælp. 
  4. At ride en hest ud af en parade ved hjælp af den fremaddrivende hjælp. 
  5. At springe hesten an i korrekt galop på begge volter ved at stille hesten en smule ind i volten, have vægten på indvendige sædeben samt indvendige ben fremme ved gjorden og udvendige ben en håndsbredde bag gjorden. 
  6. At ride sammen med andre på fri volte i ridehuset/ridebanen. 
  7. At ride sammen med andre i naturen. 

 

Prisen er 545 kr. pr. måned for 60 minutter 1 x ugenligt.

 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Målsætning for begynder springhold

 

Spring er kun hveranden uge .

Prisen er 295 kr. pr. måned for 45 minutter 1 x ugenligt. 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Målsætning for let øvet springhold

 

Spring er kun hveranden uge.

Prisen er 295 kr. pr. måned for 45 minutter 1 x ugenligt. 

Holdundervisning bliver afregnet 11 måneder om året. Juli bliver ikke faktureret grundet sommerferie.

Vores sponsorer